Vi forhandler det komplette program af hjul fra Elesa+Ganter. Programmet omfatter er en bred vifte af industrielle hjul, som er velegnet til manuel eller mekanisk håndtering af for eksempel palleløftere, rulleborde, ‘møblehunde’ og udstyr. Hjulene har forskellige egenskaber i forhold til hvilket underlag de skal køre på og hvilket krav der er til belastning. Programmet omfatter også mellemtunge, tunge og ekstra tunge belastninger.

Styrken ved Elesa+Ganter-serien af hjul er den store variation, der er resultatet af fremstillingsmetode og de forskellige komponenters materiale. Som følge heraf tilbydes en række alsidige hjul med specifikke egenskaber.

Hvor anvendes industri-hjul?

I alle applikationer i industrien hvor der er et ønske om en bevægelse jf. eksemplerne ovenfor.

Hvilket hjul skal man vælge?

Når man vil sætte en enhed i bevægelse, skal man først overvinde startmodstanden. Enhedens manøvredygtighed påvirkes af rulle- og drejemodstanden. Modstanden afhænger af mange faktorer, blandt andet af:

  • Belastning
  • Hjulets diameter
  • Hjulets materiale
  • Hjulets leje
  • Gulvets beskaffenhed

Typen og antallet af hjul samt hvordan hjulene er fastgjort påvirker manøvredygtigheden. En enhed, der kun bevæges ligeud, kan for eksempel kun udstyres med faste hjul. Hvis hjulet skal drejes, er en kombination af faste hjul og drejelige hjul ideel. Er der behov for at kunne låse hjulene, så skal hjul med låsefunktion anvendes. På en typisk indkøbsvogn i supermarkedet med fire hjul kan det f.eks. betyde, at det den optimale kombination er to faste hjul og to drejelige med bremse.

Der er en række ting, der spiller ind, når du skal vælge et hjul til din applikation.

1. Underlag
Ift. valg af hjul er det ikke lige meget hvilket underlag hjulene skal køre på.
Skal de køre på asfalt, cement, trægulv ect. eller en kombination?
Som udgangspunkt gælder reglen: bløde gulve = hårde hjul og omvendt.

2. Ydre omstændigheder
Er der ydre omstændigheder der gør, at der er skrappere krav til dine hjul? Det kunne feks. være temperatur, steder med mange kemikalier, høj luftfugtighed eller statisk elektricitet.

3. Belastning og hastighed
Hvor mange kilogram eller liter skal dine hjul kunne klare? Hvor høj hastighed skal hjulet kunne bevæge sig med?

Industri-hjuls opbygning

Yderst er en belægning eller slidbane, som kommer i kontakt med underlaget, som hjulet skal køre på. Ligesom med dæk på en bil, så ønsker man mindst mulig rullemodstand i kombination med bedst muligt greb. Glat slidbane har lav friktion/rullemodstand, men underlaget afgør, om det er optimalt med glat belægning, eller om belægning med mønster er at foretrække.

Slidbanen udgør den ydre ring på hjulet og kan fremstilles af flere typer materialer, der definerer hårdhed og slidstyrke. Slidbanen er typisk limet eller vulkaniseret fast på hjulfælgen.

Hjulfælgen er mellemstykket mellem slidbanen og navet, hvorom hjulet ruller. Fås som enkelt-fælg eller som dobbelt-fælg (tvillinghjul) til høje belasninger eller hvor der er ønske om at fordele trykket over et større areal.

Boring og nav er de dele, som gør at hjulet kan dreje om en aksel og som medvirker til at afgøre, hvor let hjulet løber. Brug af rullelejer kan medvirke til at skabe let løb.

Typer og materialer

Hjulene produceres i en del forskellige materialer der alle har forskellige egenskaber, og kan kombineres til fast eller drejeligt pladebeslag, og med eller uden bremser. Nedenfor præsenteres et udpluk af de materialer, som hjulene fra Elesa+Ganter er fremstillet af inklusive omtale af fordelen ved at anvende de pågældende materialer.

Polyurethan (PU)
Polyuretan (PU) er en skånsom belægning for gulvet/underlaget. Polyurethan er elastisk, slidstærkt og yderst modstandsdygtig over for mange stoffer. Desuden udmærker slidbaner/køreflader af PU sig ved at have en lav rullemodstand og høj kørekomfort. Dog er polyuretan ikke den bedste løsning ved ekstremt høje eller lave temperaturer. I sådanne tilfælde kan bæreevnen forringes. Her skal man i stedet bruge hjul i duroplast, der netop kan tåle høje varme grader. Polyuretan hjul findes også i antistatiske ESD udgaver med elektrostatisk afledning.

Eksempel E+G RE.F2 polyurethan hjul

Eksempel E+G RE.F5-N-ESD Hjul i polyurethan med elektrostatisk afladning.


Technopolymer
Technopolymer er et plasticmateriale med høj termisk og mekanisk ydeevne, som i flere sammenhænge kan være et alternativ til aluminium, uædle metaller og andre legeringer. Polyestere, forstærkede polyamider, acetalharpikser, polyphenylsulfoner, polyetherketoner, polyimider, polyamidimider og polyetherimider er alle typer af technoploymer.

De vigtigste egenskaber ved technopolymerer er høj elasticitet, høj trækstyrke og modstandsdygtighed over for høje temperaturer.

Elesa+Ganters tilbyder bl.a nedenstående hjul i technopolymer:

E+G RE-F8 hjul i polyamid-baseret technopolymer (PA), hvilket gør den resistent over for opløsningsmidler, olie og andre kemikalier.


Gummi
Gummislidflader har det til fælles, at de som regel er meget skånsomme overfor det underlag, som de skal køre på og er samtidig vibrationsdæmpende, idet gummiet optager nogle af de vibrationer, som opstår ved kørsel. Gummehjul har en lav dreje- og rullemodstand, hvorfor kørekomforten er høj. En anden fordel er materialets modstandsdygtighed overfor mange aggressive stoffer.

Eksempel E+G RE.E2 vulkaniseret gummihjul

Eksempel E+G hjul RE.C7


Duroplast
Duroplast er et kompositmateriale af termohærdende plast.
Hjul i Duroplast er særligt velegnet til steder med høje temperaturer.

Eksempel E+G RE-F7 der netop er et godt eksempel på det man kalder et varmebestandigt hjul, som kan klare temperaturer op til 300 gr. C.

 

Behov for hjælp?

I E+G hjulkatalog her kan du læse mere omde forskellige hul. Vi er også klar til at hjælpe dig med at finde det korrekte hjul. DU kan ringe til os inden for vores åbningstid eller sende os en mail, og så vender vi retur til dig.